
Historien rummer eksempler på samfund, der søgte sikkerhed ved at begrænse kontakten med omverdenen. Kinas forsvarsværker og Japans isolationspolitik i Edo-perioden kan bruges som billeder på et tilsvarende dilemma i organisationer: Hvordan beskytter man det, man har opbygget, uden at lukke af for den læring, der skal holde det relevant?
I Ming-dynastiets Kina blev Den Kinesiske Mur udbygget for at mindske truslen fra nomadiske grupper og styrke kontrollen med handel. Senere begrænsede Japan under Edo-perioden kontakten og samhandelen med andre lande. Eksemplerne viser, hvordan ønsket om kontrol og tryghed kan føre til afstand fra impulser udefra. Set i et organisatorisk perspektiv er spørgsmålet derfor ikke blot, hvordan man værner om sin viden, men også hvordan man undgår, at beskyttelsen bliver til isolation.
Hvorfor organisationer skal lære og forny sig
Kan en organisation blive ved med at udvikle sin viden? Det spørgsmål er vigtigt, fordi virksomheder arbejder i omgivelser, der ændrer sig. Erfaringer fra tidligere opgaver kan hjælpe med at træffe beslutninger, men erfaring er ikke i sig selv tilstrækkelig. Den skal fortolkes, deles og suppleres, hvis organisationen skal kunne reagere på nye forhold og bevare sin evne til at skabe værdi.
Rolige perioder kan give indtryk af, at den eksisterende måde at arbejde på fungerer godt. I historiske perioder præget af stabilitet og økonomisk fremgang kan et samfund opleve, at dets egne traditioner og færdigheder er nok. Men omgivelserne står ikke stille. Hvis andre udvikler nye metoder og teknologier, mens man selv holder fast i det velkendte, kan forskellen vokse. Det, der tidligere var en styrke, kan dermed blive en begrænsning.
Det samme gælder for en virksomhed. Et team kan være dygtigt til sine nuværende opgaver og have stor erfaring med bestemte løsninger. Alligevel kan viden miste sin anvendelighed, hvis den ikke bliver afprøvet og videreudviklet. Organisatorisk læring handler derfor både om at samle erfaringer fra arbejdet og om at se dem i forhold til ændringer i branchen, kundernes behov og nye måder at løse problemer på.
Beskyt viden uden at lukke af for omverdenen
Viden kan være værdifuld, og det er fornuftigt at beskytte den mod misbrug. Risikoen for industrispionage og cyberangreb gør det nødvendigt at tænke over, hvem der har adgang til oplysninger, og hvordan de håndteres. Men sikkerhed må ikke forveksles med, at al viden skal holdes inden for organisationens egne grænser. Hvis medarbejdere aldrig møder andre faglige perspektiver, kan virksomheden miste muligheder for at forbedre sin praksis.
Specialiseret viden er ikke nødvendigvis brugbar for altid. Nye forhold kan gøre gamle løsninger mindre relevante, og nye indsigter kan ændre forståelsen af et problem. Derfor bør organisationer søge viden uden for egne afdelinger og fagmiljøer, samtidig med at de værner om fortrolige oplysninger. Det kræver omtanke: Man kan dele erfaringer og samarbejde om læring uden at give fri adgang til alt, hvad virksomheden ved.
Cellemembranen giver en enkel sammenligning. Den afgrænser cellen og bidrager til dens beskyttelse, men den er ikke en fuldstændig lukket mur. Næringsstoffer kan passere ind og understøtte cellens funktion og vækst. På lignende vis kan en organisation fastlægge grænser for følsom viden og samtidig lade relevante ideer, erfaringer og faglige impulser komme ind. Pointen er at skabe en velovervejet udveksling frem for enten total åbenhed eller fuldstændig afskærmning.
Skab læring gennem samarbejde og videndeling
En organisation kan styrke sin læring ved at skabe flere velvalgte møder med mennesker og miljøer uden for virksomheden. Det kan give adgang til andre erfaringer og hjælpe medarbejdere med at stille nye spørgsmål til vante arbejdsgange. Samarbejdet bør samtidig være tilrettelagt, så både fortrolighed og formålet med udvekslingen er tydeligt. Mulighederne kan blandt andet være:
- Deltagelse i projekter sammen med andre organisationer, hvor parterne kan dele relevante erfaringer og arbejde med fælles udfordringer.
- Praktikforløb, der giver studerende indsigt i arbejdslivet og medarbejdere anledning til at forklare og genoverveje deres metoder.
- Faglig adgang for forskere, når det kan bidrage til nye perspektiver på et område og foregår inden for aftalte rammer.
- Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om spørgsmål, hvor teori og praktisk erfaring kan supplere hinanden.
Samarbejder af denne type kan bidrage til, at viden bliver undersøgt fra flere vinkler. Når medarbejdere møder andre tilgange, kan de opdage antagelser, som ellers var svære at få øje på. De kan også få mulighed for at afprøve nye ideer og tage brugbare erfaringer med hjem. På den måde bliver læring ikke begrænset til det, organisationen allerede ved, men kan vokse gennem kontakt med relevante eksterne kilder.
Det er dog ikke nok at etablere et samarbejde og forvente, at ny indsigt automatisk bliver en del af den daglige praksis. Organisationen må også skabe rum til at drøfte, hvad deltagerne har lært, og hvordan erfaringerne kan anvendes. Når viden deles internt og forbindes med konkrete opgaver, bliver det lettere at gøre den til en del af den kollektive erfaring. Samtidig kan klare aftaler om adgang og fortrolighed give medarbejdere et bedre grundlag for at udveksle viden med omtanke.
En organisation, der kun bruger sine egne erfaringer, risikerer at gentage velkendte løsninger, selv når forholdene har ændret sig. Omvendt kan en organisation, der ukritisk deler alt, udsætte følsomme oplysninger for unødige risici. En holdbar tilgang kombinerer derfor beskyttelse med åbenhed: Værn om det, der kræver fortrolighed, og skab samtidig muligheder for, at mennesker uden for virksomheden kan bidrage med nye perspektiver.
Historiske billeder af mure og lukkede grænser minder om, at sikkerhed ikke nødvendigvis skaber langsigtet styrke, hvis den afskærer kontakten til forandringer. Virksomheder kan undgå at blive overrasket af nye løsninger ved at holde læringen levende og undersøge, hvad der sker omkring dem. Det indebærer ikke, at al viden skal gives videre, men at organisationen løbende finder ansvarlige måder at lære sammen med andre på.