Forandring på arbejdspladsen: kunsten at aflære gamle vaner

Illustration af en hjerne med lysende nerveforbindelser

Hvorfor det er vigtigt at kunne aflære

At glemme noget vigtigt kan være frustrerende, især når det drejer sig om en aftale eller en opgave, du havde planlagt at huske. Alligevel er det ikke enhver form for glemsel, der gør skade. Hjernen sorterer løbende i information og giver ikke alt lige stor opmærksomhed. Den evne er værd at overveje, når en arbejdsplads skal indføre nye metoder. Forandring kræver nemlig ikke kun, at medarbejdere lærer en ny fremgangsmåde. De skal også kunne slippe en gammel, som tidligere har været nyttig.

En virksomhed kan have gode grunde til at ændre arbejdsgange, når opgaver eller krav udvikler sig. Men selv en velbegrundet ændring kan være vanskelig, hvis den tidligere metode sidder fast i rutinerne. Det er derfor nyttigt at se på aflæring som en del af arbejdet med nye praksisser, ikke blot som noget, der sker af sig selv, når en ny vejledning bliver delt.

Hvad en bedste praksis betyder i hverdagen

En bedste praksis er en bestemt måde at løse en opgave på, som har vist sig at fungere godt i forhold til de udfordringer, opgaven rummer. Virksomheder kan sammenholde deres egne arbejdsgange med almindelige standarder i branchen for at vurdere, om arbejdet kan udføres mere effektivt. Når en fremgangsmåde bliver valgt som fælles rettesnor, forsøger arbejdspladsen typisk at gøre den forståelig og anvendelig på tværs af relevante opgaver.

Det kræver ofte en vedvarende indsats at få en fælles metode til at blive en naturlig del af hverdagen. Medarbejdere skal vide, hvad retningslinjen går ud på, og hvordan den hænger sammen med deres opgaver. Når en praksis først er blevet indarbejdet, kan den opleves som den oplagte måde at arbejde på. Det kan være en fordel, så længe metoden fortsat passer til behovet, men gøre en senere ændring mere krævende.

Når en indarbejdet metode skal erstattes

En arbejdsgang, der tidligere blev betragtet som effektiv, kan med tiden blive afløst af en bedre løsning. Problemet er, at organisationen allerede kan have brugt betydelige kræfter på at lære den gamle metode, indarbejde den og gøre den til en del af de daglige rutiner. Det kan derfor føles besværligt at ændre kurs, selv når en ny praksis vurderes at passe bedre til opgaverne.

Gamle erfaringer kan også komme til at fylde, når medarbejdere forsøger at lære noget nyt. Hvis den velkendte fremgangsmåde bliver ved med at være det naturlige udgangspunkt, kan den gøre det sværere at huske eller anvende de nye instruktioner. En brugbar pointe er, at de konkurrerende metoder må gøres tydelige: Hvad skal fortsætte, og hvad skal ændres? Ved at vise, hvilken løsning der bedst tjener opgaven nu, bliver det lettere at rette opmærksomheden mod den nye praksis.

Det handler ikke om at afvise alt, hvad medarbejderne har lært tidligere. Den gamle metode kan have været hensigtsmæssig under andre forhold. Men hvis den ikke længere passer til det aktuelle behov, skal det forklares tydeligt, så tidligere erfaring ikke automatisk styrer valget af fremgangsmåde.

Sådan støttes medarbejdere i at aflære

For at hjælpe en arbejdsplads med at give slip på en forældet praksis er det ikke nok at uddele nye instruktioner. Det er også vigtigt at forklare forskellen mellem den tidligere og den nye måde at arbejde på samt at gøre fordelene ved ændringen konkrete. Medarbejderne har brug for at forstå, hvorfor den nye metode er relevant, og hvordan den kan gøre opgaven bedre eller mere hensigtsmæssig.

En ændring kan dog opleves forskelligt fra person til person. Hvis de nye retningslinjer indeholder flere detaljer eller flere trin, kan de i begyndelsen virke mere besværlige end den velkendte fremgangsmåde. Derfor bør oplæring give plads til spørgsmål og til at øve den nye praksis i relation til de faktiske opgaver. En forklaring på formålet kan hjælpe med at mindske usikkerhed, mens mulighed for støtte gør det lettere at anvende metoden i hverdagen.

Det er også værd at tage medarbejdernes egne interesser alvorligt. Hvis de ikke kan se nogen fordel ved ændringen for deres arbejde eller faglige udvikling, kan det være sværere at engagere sig i den. I oplæringen kan ledere derfor vise, hvordan nye færdigheder kan gøre medarbejdere bedre rustet til deres opgaver og mere kompetente i organisationen. Det bør ske uden at love bestemte resultater; pointen er at forbinde den fælles ændring med medarbejdernes mulighed for at udvikle sig.

En ny arbejdsgang er således både et organisatorisk og et individuelt anliggende. Organisationen skal vælge og formidle den nye retning, mens den enkelte skal forstå den, øve sig og gradvist ændre vaner. Når begge dele får opmærksomhed, bliver det mere realistisk at gå fra den tidligere praksis til en ny. Aflæring handler i den forstand om at lære, hvad der ikke længere skal bruges, så der bliver plads til det, der passer bedre nu.