Negativitet på arbejdspladsen påvirker fællesskabet

Bier på en vokskage

Når biernes nektar bliver skadelig

Bier finder vej til blomster og samler nektar, som de bringer tilbage til bistadet. Men hvis nektaren er påvirket af skadelige stoffer, kan det få følger for hele bikuben. Bierne gør det ikke med vilje; de reagerer på de omgivelser, de møder, uden nødvendigvis at kunne skelne mellem en god og en dårlig kilde.

Billedet kan også bruges til at forstå, hvordan stemningen på en arbejdsplads formes. Den påvirkes ikke kun af store beslutninger, men også af de små signaler, mennesker sender til hinanden i hverdagen. Når en negativ tone gentager sig, kan den efterhånden blive en del af fællesskabet og gøre det sværere at samarbejde.

Klagekultur kan sprede sig på arbejdet

Ledere og medarbejdere kan uden at ønske det bidrage til et arbejdsmiljø præget af utilfredshed. Det kan ske gennem vedvarende klager, en pessimistisk tilgang eller kommentarer, der gør det vanskeligt at se muligheder. En enkelt frustreret bemærkning behøver ikke være et problem, men et mønster kan påvirke både kollegernes trivsel og den måde, opgaver løses på.

Hvis du lægger mærke til, at bestemte samtaler ofte ender i brok, kan det være værd at overveje, hvad der ligger bag. Der kan være reelle udfordringer, som bør tages alvorligt, snarere end blot at blive afvist som dårlig stemning. Samtidig er det nyttigt at skelne mellem at beskrive et konkret problem og at gentage utilfredshed uden at forsøge at finde en vej videre.

Undersøg, hvad der ligger bag negativiteten

Før en negativ vane kan ændres, må dens mulige årsager undersøges. Det kan for eksempel handle om stress, problemer i privatlivet, manglende tilfredshed med arbejdet eller en oplevelse af ikke at blive hørt. Flere forhold kan være på spil samtidig, og årsagen er ikke altid synlig for kollegerne omkring personen.

  • Læg mærke til, hvornår utilfredsheden typisk opstår, og om bestemte situationer går igen.
  • Spørg nysgerrigt og respektfuldt ind til, hvad der gør arbejdet vanskeligt, uden at stille en diagnose.
  • Skeln mellem forhold, personen selv kan påvirke, og problemer, der kræver støtte eller ændringer på arbejdspladsen.
  • Tal om konkrete handlinger, der kan hjælpe, frem for kun at gentage det, der ikke fungerer.

En rolig samtale kan åbne for en bedre forståelse af situationen. Det kræver, at den anden får plads til at forklare sig, og at bekymringer ikke straks mødes med kritik. Hvis problemet handler om arbejdets organisering eller ledelse, kan det være nødvendigt at tage det op med de relevante personer. En kollega kan støtte, men kan ikke alene løse alle slags problemer.

Beskyt den fælles arbejdsglæde

Bier kan have begrænset indflydelse på, hvilke kilder de finder, men mennesker kan undersøge, hvordan deres vaner påvirker andre. Når årsagen til negativitet bliver taget alvorligt, er det lettere at vælge en mere konstruktiv måde at tale sammen på. Det betyder ikke, at kritik skal forties: Saglig feedback kan være nødvendig for at forbedre forholdene.

Det afgørende er at rette opmærksomheden mod både problemet og mulige løsninger. Hvis utilfredsheden får lov til at præge alle samtaler, kan stemningen i en hel afdeling blive belastet. Ved at lytte, være tydelig om behov og følge op på konkrete udfordringer kan kolleger og ledere arbejde for et mere hjælpsomt fællesskab.